Kredsvedtægter

 

 Vedtægter for DTK’s kredse  

 

§ 1 Navn og hjemsted 

   Kreds 1 Region Hovedstaden

  1. Kredsens hjemsted er: Sjølundvej 51, 2650 Hvidovre 

  2. Kredsen er etableret jf. Dansk Terrier Klubs love § 15. 

     

    § 2 Kredsens formål 

       Kredsens formål er på lokalt plan at fremme Dansk Terrier Klubs (DTK) formål og at styrke forbindelsen mellem medlemmer og DTK. 

       1. Al modtaget materiale og materiale der i perioden udarbejdes af kredsmedlemmer eller bestyrelse, tilhører til enhver tid Dansk Terrier Klub som har fuld brugsret til materialet. Ved fratrædelse skal al materiale overdrages til kredsen eller hoved bestyrelsen i DTK. Udarbejder kredsens bestyrelses medlemmer sider på sociale medier, tilhører disse også Dansk Terrier Klub samt indholdet af disse. Der skal endvidere altid bruges klubbens officielle logo på materialet samt sider. 

     

    § 3 Kredsens geografiske område 

  1. Kredsen omfatter følgende postnumre: 1000-2500, 2600-2605-2610-2650-2660, 2700-2990, 3000-3550, 3600-3670.

  2. Kredsdeling eller ændring af kredsgrænser kan behandles på den årlige  Kredsgeneralforsamling i de berørte kredse. Forslag herom indsendes i henhold  til vedtægterne. Såfremt forslaget vedtages, fremsendes dette til godkendelse af  DTK’s bestyrelse. 

  3. Et medlems tilhørsforhold afgøres af medlemmets adresse i henhold til DTK’s  kredsopdeling. Tvivlsspørgsmål afgøres af DTK’s bestyrelse. Ethvert medlem af  DTK kan uanset kredstilhørsforhold deltage i enhver kreds arrangementer. 

     

    § 4 Kredsbestyrelse 

  1. Kredsen ledes af en kredsbestyrelse på 3 eller 5 medlemmer, der vælges på kredsgeneralforsamlingen blandt de fremmødte stemmeberettigede medlemmer. Mødet afholdes hvert år inden 31. januar. 

    Bestyrelsesmedlemmerne vælges for en 2-årig periode, idet der på lige årstal  vælges 2,2 eller 4 medlemmer og på ulige årstal vælges 1,3 eller 3 medlemmer. 

    Endvidere vælges hvert år 2 suppleanter. 

  2. På første bestyrelsesmøde efter kredsgeneralforsamlingen konstituerer  bestyrelsen sig med kredsformand, næstformand og kasserer. Resultatet af  konstitueringen skal snarest efter meddeles DTK’s bestyrelse skriftligt. Om konstituering kan om nødvendigt finde sted. 

  3. Kredsbestyrelsen er beslutningsdygtig, når over halvdelen af bestyrelsen er til  stede. Der skal føres et referat, der underskrives af samtlige tilstedeværende medlemmer af bestyrelsen. Der kan endvidere tages beslutninger pr. mail. 

  4. Indtræder en suppleant i stedet for et valgt medlem, overtager suppleanten den  valgperiode, som det udtrådte medlem havde. 

  5. Den afgående kredsbestyrelse fungerer til og med kredsgeneralforsamlingen,  herefter tiltræder den nye kredsbestyrelse. 

  6. Tegningsret: foreningen tegnes af formanden og kassereren. Eller ved en af disses  frafald af 2 bestyrelses medlemmer. 

  7. Hæftelse: Bestyrelsens medlemmer hæfter personligt for det tilskud som foreningen  eller tilskudsmodtagerne har modtaget efter gældende lov, hvis et tilbagebetalings  krav er opstået ved retsstridig handling eller undladelse, der kan tilregnes pågældende som forsætligt eller uagtsomt. Bestyrelsens medlemmer hæfter i øvrigt ikke personligt for foreningens tilskud efter folkeoplysningsloven. 

    For de forpligtelser der påhviler foreningen i øvrigt hæftes alene med den til en hver tid i kredsen eksisterende formue. 

     

    § 5 Kredsgeneralforsamling 

       1. Den årlige kredsgeneralforsamling indkaldes i oktober-nummeret af TERRIER NYT.  Dagsordenen skal indeholde følgende punkter 
    a) valg af dirigent  valg af stemmetællere 

  1. kredsformandens beretning om kredsens virksomhed 

  2. kassereren forelægger det af kredsbestyrelsen reviderede regnskab til godkendelse og meddelelse af ansvarsfrihed 

  3. planer for det fremtidige arbejde samt budget for det kommende arbejde  f) indkomne forslag 

  1. valg af bestyrelsesmedlemmer og suppleanter 

  2. eventuelt 

    Forslag, der ønskes behandlet på kredsgeneralforsamlingen, herunder forslag  til bestyrelseskandidater, skal indsendes til kredsformanden senest 1. december. 

    1. Stemmeberettigede er kredsens medlemmer, der opfylder betingelserne i DTK’s  love § 5, stk. 4. 

    2. Valgbare er alle stemmeberettigede medlemmer, der er fyldt 18 år, og som har  postadresse i kredsens område jf. § 3, stk. 1.  4. Vedtagelser på kredsgeneralforsamlingen sker ved almindeligt flertal blandt de fremmødte, stemmeberettigede medlemmer. Ingen vedtagelse kan forpligte kredsbestyrelsen udover dens kompetence i henhold til DTK’s love eller Bestyrelsens beslutninger. Der kan ikke stemmes ved fuldmagt eller pr. brev.  5. Det af dirigenten godkendte referat af kredsgeneralforsamlingen, vedlagt regnskab, indsendes til DTK’s bestyrelse inden 14 dage efter, kredsgeneralforsamlingen er afholdt. 

      6. Vedtægtsændringer kan behandles på den årlige kredsgeneralforsamling.  Forslag herom indsendes i henhold til vedtægterne. Såfremt forslaget vedtages, fremsendes dette til godkendelse af DTK’s bestyrelse. DTK meddeler resultat af sin behandling dog senest 1 mdr. efter modtagelsen. 

      Forslag, som godkendes af DTK’s bestyrelse, træder i kraft umiddelbart efter bestyrelsens godkendelse. 

       

      § 6 Kredsens virksomhed 

  1. Kredsens virksomhed gennemføres i henhold til DTK’s love § 15. 

  2. DTK’s bestyrelse kan fastsætte nærmere regler for kredsens virksomhed. 

     

     

     

     

     

     

    § 7 Revision 

  1. Revision: Regnskabet revideres at to af generalforsamlingens valgte revisorer.  Der vælges endvidere 2 revisor suppleanter. På hver års generalforsamling afgår 1  revisor samt + en suppleant første gang ved lodtrækning. 

  2. Revisorerne skal gennemgå regnskabet i dets helhed og samtidig konstatere at  kredsens midler er anbragt efter lovene og samtlige beholdninger er tilstede. 

    Revisorerne kan i øvrigt når som helst kontrollere kredsens regnskab. 

  3. Regnskabsåret er kalenderåret. 

  4. Økonomi

    Ved arrangementer der økonomisk har potentiale til at overstige kredsens  kassebeholdning skal der forud for arrangementet foreligge en ansøgning samt et  af bestyrelsen i DTK godkendt budget. DTK dækker efter et godkendt budget et  evt. underskud. 

    Investeringer og forpligtigelser der på sigt kan medføre omkostninger som DTK skal overtage hæftelse for, skal godkendes af hovedbestyrelsen. 

    DTK’s bestyrelse godkender, at der bruges et max beløb på 350 kr. pr. person. Fra kreds og udvalgskassebeholdningen til sociale arrangementer 1 X årligt. Den samlede udgift må max være 10 % af indestående. Ønsker man i særtilfælde at øge dette beløb, skal der indsendes ansøgning til DTK´s bestyrelse, senest 1 måned før arrangementet afholdes.

    Sociale arrangementer kan f.eks. være: julefrokost, afslutning etc. 

    Regnskab skal udarbejdes for alle arrangementer uanset, type og skal indgå i  årsregnskabet som tilgængelige bilag. Der skal anvendes DTK’s regnskabs program, medmindre kredsen anvender et regnskabs program bestyrelsen har godkendt.  Ved afregning for kørsel skal der altid anvendes gældende kørsels bilag fra DTK’s  hjemmeside og kun skemaer der er påført cpr. nummer kan komme til udbetaling. 

    Hjemmeside: 

    Alle Kredse skal gøre brug af DTK’s officielle hjemmeside og oprette/opdatere en sådan, via DTK Webteam. 

    Det er ikke tilladt at oprette nye hjemmesider udenfor DTK regi, og det er ikke tilladt at bruge DTK midler til betaling af en ekstern hjemmeside. Endvidere er det ikke tilladt at oprette hjemmesider der ejes og drives i privat regi. 

    Sociale medier: 

    Alle officielle sider der oprettes, er DTK ejendom og skal overdrages til DTK om nødvendigt. Indhold, tekst og billeder på disse sider er til enhver tid DTK’s ejendom. 

     

    Bestyrelsen  2013.11.16